Tilmelding til Dansk Financias nyhedsbrev

03-06-2010: Organisationsændringer

Ny ledelse

Dansk Financia A/S' direktør gennem 22 år, advokat Ole Nygaard, har valgt at gå på pension ved udgangen af juni 2010. Ny direktør bliver Per Solberg Hansen, der har været ansat i Dansk Financia A/S i 13 år senest som administrationschef.

Som tidligere oplyst er Jacob Skyum ansat som ny administrationschef. Jacob Skyum har ansvaret for administrationen og varetager den daglige ledelse af ejendomsadministratorer og controllere.

Hidtidig regnskabschef Trine Stengade er udnævnt til koncernøkonomichef med ansvar for økonomistyring og regnskabsudarbejdelse for Dansk Financia og andre selskaber ejet af Erik & Susanna Olesens Almenvelgørende fond. Trine Stengade vil endvidere have ansvaret for koncernens egne og kunders tyske aktiviteter m.v.

 

Nye medarbejdere

Pr. 1. juni 2010 er Henrik Damsgaard ansat som controller. Henrik Damsgaard  er 45 år og har senest været fund manager hos Kristensen Properties A/S.

Pr. 1. august 2010 er Tanja Nielsen ligeledes ansat som controller. Tanja Nielsen er 33 år og kommer fra en stilling som controller/key account manager hos Proark A/S.

Pr. 1. august 2010 har vi endvidere ansat 2 medarbejdere i vor juridiske afdeling: Advokat Henrik Fogt og cand.jur. Kirsten Galsgaard.

Advokat Henrik Fogt er 46 år og har mange års erfaring med ejendomsbranchen og som advokat.

Kirsten Galsgaard er 53 år og har været udøvende advokat i 10 år. Desuden har Kirsten Galsgaard mange års erfaring som juridisk konsulent og med ejendomsadministration.

 

Dansk Financia A/S vil herefter have 17 medarbejdere.