Tilmelding til Dansk Financias nyhedsbrev

28-06-2010: Nye etiske regler for ejendomsadministratorer

Ejendomsforeningen Danmark har vedtaget nye etiske normer, som medlemmerne skal overholde. Målet med de nye etiske normer er blandt andet at gøre det faglige og det etiske niveau endnu højere.

De vigtigste ændringer er, at
- ejendomsadministratorer skal afgive en årlig ledelseserklæring for at forblive medlemmer af Ejendomsforeningen Danmark,
- kunder og klienters midler skal holdes adskilt  fra administrators egne,
- alle medarbejdere hos administrator skal løbende videreuddannes,
- administrator skal synligt henvise til medlemskab af Ejendomsforeningen Danmark.

Dansk Financia har altid prioriteret at forvalte de midler, som vi er betroet, ordentligt og sikkert, og derfor hilser vi ethvert initiativ, der har til formål at sikre kundernes midler og højne tilliden til branchen, velkomment.

Som konsekvens af de nye regler har vi sat Ejendomsforeningen Danmarks logo på forsiden af vores hjemmeside, og andre initiativer, der vil synliggøre vort medlemskab vil følge.

Link til Ejendomsforeningen Danmark og de nye etiske regler findes her.